Blog

Kan man påvirke kvinder til at klare sig værre i tests – fordi de er kvinder?

Mathematician

Kamilla er 19 år gammel og hun har i alle tre af sine gymnasieår arbejdet flittigt og hårdt for at klare sig godt og få gode karakterer. Nu glæder hun sig helt vildt til at blive færdig og høste frugterne af hendes arbejde og hårde slid. Nu skal de sidste eksaminer bare overstås og så kan hun langt om længe sætte den famøse rød/hvide hue på sit hoved af hendes sidste eksaminator – hendes yndlingslærer, dansklæreren.

Inden Kamilla har påbegyndt alle hendes skriftlige eksaminer, har hun til hver af dem skulle udfylde nogle informationer om hende selv. Bl.a. hendes eksamensnummer, selvfølgelig, og så nogle informationer omkring hendes køn og alder. Det er der intet unormalt i. De demografiske data skal bruges af undervisningsministeriet til at forme et statistisk billede af, hvilke demografiske faktorer kan tænkes at have indflydelse på, hvor godt vores kære gymnasieelever klarer sig.

Kamilla klarer sig rigtig fint i hendes skriftlige eksaminer, synes hun selv, men da de skriftlige karakterer bliver offentliggjort, bliver hun alligevel lidt skuffet. I matematik fik hun ikke så høj en karakter, som hun havde forventet, og den lever heller ikke op til hendes flotte årskarakterer.

Øv. Hvorfor gik det galt, hvad gjorde hun forkert? Er det fordi, hun fik eksamensangst, for lidt søvn eller forberedte hun sig ikke godt nok?

Adfærdsøkonomien har et muligt svar – og hvis der er nogen derude, der har et lignende studie med MÆND, så er vi meget interesserede i at blive klogere:)

Studier viser nemlig, at bliver man bedt om at svare på spørgsmål om køn eller etnicitet, inden man påbegynder en test af en art, så kan det påvirke det endelige resultat. Den er god nok. Det kræver dog, at du tilhører en gruppe, hvor der i samfundet er en eller anden form for myte om den pågældende gruppe (fordomme), fx at kvinder er dårligere til matematik end mænd. Hvis dette er tilfældet, som fx i situationen med Kamilla, ja, så vil du potentielt klare dig dårligere!

Forskere har nemlig i en række forsøg påvist, at så få og umiddelbart ligegyldige informationer om dig selv, som fx at skulle skrive sit køn, er nok til at aktivere den kognitive bias, der i adfærdsøkonomien kaldes ’stereotype threat’. Dermed ville Kamilla, hvis hun ikke var blevet spurgt om at udfylde sit køn i starten af hendes eksamen, potentielt have scoret en højere karakter.

‘Stereotype threat’ går altså ud på, at man i pressede situationer kan være tilbøjelig til at leve op til de stereotyper, der kan være om fx ens køn, etnicitet eller sociale baggrund. Hvis man inden testen bliver gjort opmærksom på ens køn, så vil det påvirke din kognition og derved din selvtillid og evner til at performe, og så vil man potentielt begynde at leve op til stereotypen.

I et forsøg delte man en gruppe mænd og kvinder op i to (blandede grupper) og gav den ene gruppe nemme matematiske opgaver, mens den anden gruppe fik sværere matematiske opgaver. Inden testen havde forskerne sikret sig, at deres matematiske niveau lå på samme niveau, og at alle, både mænd og kvinder, syntes at de selv var ret gode til matematik og gik lige meget op i at være gode til matematik. Så er det på plads. Nu til resultatet.

test_difficulty

Af figuren ses det tydeligt, at gruppen med de lette spørgsmål klarer sig lige godt, men når mænd og kvinder bliver lidt mere presset på sværhedsgraden af de matematiske opgaver, så klarer mændene sig betydeligt bedre.

I et andet forsøg på at påvise ’stereotype threat’ fra samme studie, delte man en gruppe mænd og kvinder op i to (igen blandede grupper) og gav dem hver en relativt svær matematisk test. For den ene gruppe af forsøgspersonerne oplyste man dem om, inden testens påbegyndelse, at denne test førhen havde vist forskelle i, hvor godt mænd og kvinder klarede sig i testen. Altså gjorde man det tydeligt, selv om dette ikke var sandt, at kvinder performede værre end mænd i netop denne test. For den anden gruppe af forsøgspersoner oplyste de dem om, at der ikke tidligere havde vist sig at være forskel i mænd og kvinders performance i testen.

skaermbillede-2016-09-20-kl-11-15-14

 

Se så hvad der skete!!! Forskellen fra den ene til den anden gruppe er ikke til at tage fejl af.

Det ses tydeligt af grafen, at der er en uoverensstemmelse mellem gruppen af forsøgspersoner, der blev oplyst, at kvinder tidligere havde klaret sig værre end mænd.

Det kan også gå den anden vej. Fx eksisterer der en myte, som lyder, at asiatere er særligt gode til matematik og teknik. Så hvad sker der, hvis en med asiatisk baggrund skal tage en matematisk test og lige inden besvarelsen får stillet spørgsmålet om etnicitet?

Så klarer de sig bedre!

Og nu til finalespørgsmålet. Hvad sker der, hvis en asiatisk kvinde skal tage en test i matematik?

Det kommer an på, hvordan forsøgskvinden bliver påvirket i den specifikke situation. Hvis kvinden bliver spurgt ind til køn, så klarer hun sig dårligere. Men hvis hun bliver spurgt ind til hendes etnicitet, så vil hun klare sig bedre!

Derfor er det ikke lige meget, hvad vi bliver påvirket til at tænke på lige inden, at vi fx skal tage en vigtig eksamen, da det kan have store konsekvenser for eksaminanterne, som Kamilla, både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

Energistyrelsen tager Decision Designs anbefalinger et skridt videre

skaermbillede-2016-09-26-kl-12-55-25

I en pressemeddelelse i dag offentliggør Energistyrelsen deres ny LED-kampagne, som har til formål at få danske detailbutikker til at skifte til LED-lyskilder. Decision Design udarbejdede to større undersøgelser for netop Energistyrelsen i sommeren og vinteren 2015, der blandt flere ting især pegede på at gøre det så nemt som overhovedet muligt for detailvirksomhederne at forstå og blive overbevist om, at belysning også har betydning for bundlinjen.

Læs Energistyrelsens indlæg her. 

Dyk ned i vores analyse og gå efter hovedpointerne i de orange bokse (det tager 3 minutter at læse).

Gå heller ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret

Til kamp mod madspild i kantiner

Decision Design lægger planer! Nu skal vi simpelthen have reduceret det madspild, som desværre bliver genereret i kantiner rundt omkring i hele landet. Vi starter i Sydhavnen – fortsættelse følger 🙂 

jon

Gå heller ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.  

Udgivet i Ikke kategoriseret

Forstår du heller ikke hvad din læger siger?

Bristol-Myers Squibb, Decision Design, workshop, nudging, nudge, adfærdsdesign, kommunikation.

Er du ikke medicinsk uddannet, kan udsagn som ”Blodprøver viser let faldende TSH samt T4” Eller ”adjuverende Anti-PD-1, efter lymfe resektomi” med god grund forekomme som volapyk. Dette fortæller noget om, hvor vigtig god og forståelig kommunikation mellem sundhedsvæsenet og patienter er, og pinpointer en helt central udfordring, sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen står overfor. Nemlig den adfærd der eksisterer mellem patient og personale.

Denne udfordring tog Decision Design op på en heldags workshop sammen med medicinalvirksomheden Bristol-Myers Squibb (BMS) og mere end 100 sygeplejersker fra hele landet i lørdags (17/9-2016).

Efter den første 1,5 times indledende undersvisning, der bl.a. handlede om menneskets forudsigelige adfærdsmønstre (kognitive biases) og en masse spændende cases fra den nyeste forskning inden for adfærdsøkonomien og adfærdspsykologien, skulle de deltagende sygeplejesker derefter ud i større grupper for at deltage i den planlagte Nudge Storm.

Med en enkel og pragmatisk tilgang blev deltagerne rustet til selv at udvikle interventioner eller nudges (adfærdsændrende tiltag), der på effektiv vis kan optimere kommunikationen mellem patienter og sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen.

Det hele resulterede i en lang række interessante og kreative adfærdsændrende ideer, der spænder over alt fra patientfællesskaber til personlig patienthåndtering. Nu glæder vi os til at høre, hvordan de gode idéer bliver implementeret i praksis.

Hvis du også godt kunne tænke dig at høre mere om adfærdsændringer eller hvad du får i en workshop eller i et foredrag med Decision Design – så giv os endelig et ring på: 21 20 52 44, eller skriv os en mail: mail@decisiondesign.dk.

Gå heller ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

 

Udgivet i Ikke kategoriseret

Magten ved “Gratis”

Magten ved "gratis"

I løbet af dit liv som forbruger af alt fra dåsetun til charterrejser til Mallorca støder du på alle slags kreative tilbud og påfund for at overbevise dig om, at netop tun fra ‘Neptun’ bør være dit foretrukne valg. Har du et frit valg? Ja. Men kan marketing- og salgskyndige påvirke det valg? Spørgsmålet er retorisk og du tænker sikkert på, at reklamer jo er en meget gængs metode for at påvirke vores købsadfærd. Det er det også, en der er andre metoder, som kan få dig til at skifte præference for et bestemt produkt. Lad os se lidt nærmere på hvordan.

Fra tid til anden kører butikkerne diverse tilbud, hvor du fx får gratis høretelefoner til din laptop eller gratis parfume med din body lotion. Ville du skifte mærke, bare fordi du fik en lille prøveparfume med oven i købet – gratis?

Et studie foretaget af en af adfærdsøkonomiens mest centrale teoretikere, Dan Ariely, viser noget ret interessant, der vil få dig til at tænke lidt anderledes, næste gang du – frit – kan vælge mellem en række produkter, du er på shopping efter.

Han har undersøgt magten ved “Gratis”.

Arielys studie omhandler valget mellem en Hershey’s Kiss chokolade og en Lindt chokoladetrøffel. Lindts trøffel er en smule dyrere end Hershey’s og den bliver generelt betragtet som havende en bedre smag (red. Arielys udlægning). I forsøget er det Arielys mål at se, hvad der sker med forsøgspersonernes præferencer, hvis han ændrer i de forskellige prissætninger på de to produkter.

I den første test kan Lindts chokoladetrøfler købes for 15 amerikanske cents (knap 1 dansk krone og ca. halv pris end hvad de normalt kan købes for), og Hershey’s chokolade kan købes for 1 cent (ca. 65 danske ører). I testen vælger næsten 3/4 af forsøgspersonerne den dyrere, men, generelt betragtet, bedre chokoladetrøffel fra Lindt.

I den næste test har Ariely sænket prisen på hvert stykke chokolade med en enkelt cent – dvs. Lindts trøffel koster 14 cents og Hershey’s Kiss koster altså… ja, den er gratis (0 cents). Selvom differencen i prisen er præcis den samme som før (14 cents prisforskel mellem de to produkter), så viser forsøgspersonerne nu en helt anden adfærd.

I dette tilfælde vælger forsøgspersonerne i langt højere grad den billigere chokolade fra Hershey’s – faktisk over 2/3!

Ariely forklarer resultatet i forsøget med det, som i adfærdsøkonomien kaldes ‘loss aversion’ – altså aversion over for tab. Vi har altså en tendens til at forsøge at undgå tab frem for potentielle gevinster, også selv om tabet i dette tilfælde rent faktisk er en god handel, siden chokoladetrøflerne fra Lindts jo er omkring halv pris.

Det er den mekanisme som bliver trigget, når Amazon pludselig ser et stort boost i salg af bøger online i samtlige lande (med undtagelse af Frankrig), når de lancerer, at man kan opnå “gratis” fragt ved køb af mere end 1 bog. Okay, tænker du måske, det har jeg da også gjort, for jeg skulle jo alligevel købe mere end én bog. Fair nok, så har du været heldig. Data over vores adfærd viser bare, at det har påvirket rigtig mange kunder til liiige at snuppe en ekstra bog med, når nu fragten er “gratis”. Gratis er jo så lækkert.

Oven for nævnte jeg, at Frankrig var en undtagelse. Hvorfor var de det? Var de smartere end os her i Danmark? Smartere end tyskerne? Det viste sig rent faktisk, da Amazon dykkede lidt mere ned i årsagen herfor, at i Frankrig var tilbuddet om “gratis” fragt, faktisk ikke gratis. Fragten kostede stadig penge: 1 franc, eller ca. 1,3 danske kroner (ja, det er mange år siden, at Amazon lavede dette salgstrick, og mange forretninger har gjort dem kunsten efter). Alene af den grund, var salget i Frankrig ikke steget nævneværdigt, som i alle de andre lande, som Amazon shippede til, også selv om forskellen fra “gratis” til 1 dansk krone er så fantastisk lille, set fra et rationelt økonomisk perspektiv.

“Gratis” og ‘loss aversion’ har altså enorm betydning for, hvordan vi foretager økonomiske beslutninger i praksis. Tænk på det, næste gang du støder på lignende tilbud:)

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

 

Udgivet i Ikke kategoriseret

Lidl placerer flere sundere varer ved kasselinjerne

Lidl laver sunde kasser i supermarkedet

Foto: Lidl

Du kender det sikkert godt. Du har fået fri fra arbejde, skal lige handle ind inden du skal hjem og lave mad til familien. Du har fundet dine varer og står nu i køen til kassen. Din mave knurrer, du er sulten, og du står og tænker på den arbejdsopgave, som du skulle have været færdig med i dag, men som du ikke nåede. Ud af det blå begynder din arm at bevæge sig hen i slikhylderne. Skulle man, skulle man ikke? Bare en lille pose heksehyl. Måske bare en enkelt stang. Eller hvad med den der Rittersport, den ser god ud. Ej, du havde jo også planer om at løbetræne i aften. Før du ved af det, så ligger der en plade Marabou i din kurv og du har købt noget, som du egentlig ikke havde i sinde, da du trådte ind i butikken.

Hvad sker der lige?

Du er såmænd blot blevet forudsigeligt påvirket af den måde, supermarkedet er indrettet. I mange år har denne slags supermarkedstricks gået under navnet ‘Space Management’. Dvs. disciplinen i at indrette supermarkedet på en sådan måde, at du og jeg køber mest muligt og køber de ting, hvor der er størst profit (faktisk er plastikposen oppe ved kassen en af de varer, hvor der er aller størst profit). Der har altså siddet nogle kyndige indretningsarkitekter og fundet ud af, at du kommer til at købe meget mere chokolade, hvis vi placerer det ved kassen, hvor folk venter og måske er nede i blodsukkerniveau.

I adfærdsøkonomien kaldes det ‘Cognitive load’, det vil sige, at du mentalt er fyldt op med andre opgaver, der optager dine tanker, hvilket bevirker, at du er mere tilbøjelig til at træffe et ‘irrationelt’ valg – et valg, der går mod dine egne intentioner. Man har faktisk lavet forsøg, for at påvise det. Forsøget gik ud på, at én gruppe skulle huske et to-cifret tal, og en anden gruppe skulle huske et syv-cifret tal. Derefter skulle alle i gruppen gå ud af lokalet, ned gennem en gang, ind i et andet lokale og fremsige deres tal. På vejen til det sidste lokale stod der en vogn, hvor man kunne vælge mellem to slags snacks – en sund og en usund snack. Det viste sig faktisk, at i gruppen, der skulle huske det syv-cifrede tal, var chancen for at de ville vælge den usunde snack næsten dobbelt så høj. Så prøv lige at tænke over, hvor meget du mentalt er ‘loaded’ med, når du står i supermarkedet.

Nå, men den samme viden har Lidl altså valgt at bruge til at påvirke os, igen, men denne gang til at blive lidt sundere. Lidl tjener selvfølgelig stadig penge, men vi synes alligevel, her i Decision Design, at vi hellere vil påvirkes til at købe en pose mandler frem for en plade mælkechokolade.

Lidl har derfor lavet sunde kasselinjer, hvor det du griber ud efter, når blodsukkeret er lavt, ikke er chokoladebarer og andre slikprodukter, men nødder og frugt snacks. De har besluttet at gøre det som svar på opfordring fra deres kunder om, at de gerne vil hjælpes til at træffe sundere valg i hverdagen. Det er adfærdsdesign – på vej mod et sundere samfund. Det starter i det små, og vi er glade for at se, at nogle af de helt store spillere er begyndt at tage ansvar.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

Randers fjerner tyggegummi – mon de er inspireret af os?

I den seneste uges tid er én bestemt nyhed gang på gang poppet op i radio og på diverse online og trykte medier, der omhandler et nyt tiltag, Randers kommune har gjort i bybilledet.

Randers døjer, ligesom alle andre byer, med at borgere og gæster smider tyggegummi på gaden og hurtigt får omdannet en ellers fin vej til et stort virvar af klistret tyggegummi.

Derfor er kommunen gået videre med en idé for at påvirke, opfordre eller ‘nudge’, om man vil, borgerne i det offentlige rum. Det kan man gøre på mange måder, og en af dem er at motivere målgruppen uden at bruge løftede pegefingre og forbud. Ét bud er at skabe en række afstemninger, der opfordrer, motiverer og trigger målgruppen til at undlade at smide tyggegummiet på gaden og i stedet sætte det på et afstemningsboard. Det har de implementeret i Randers – og det med god grund.

I Decision Design synes vi nemlig også, at det var så god en idé, at vi kom på den i 2014.

nyhed og nyhed kan man vel faktisk ikke kalde idéen.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gratis workshop i nudging og adfærdsdesign for medlemmer af DM

nudging, nudge, adfærdsdesign, dm, dansk magisterforening, aalborg, aarhus, odense, københavn, decision design

Efter sommerferien indleder Decision Design en tour i Danmark, hvor vi vil holde workshop om nudging og adfærdsdesign for medlemmer af Dansk Magisterforening.

Kom og hør, hvilke metoder du kan anvende, når du vil undersøge adfærd. Få konkrete værktøjer til at analysere adfærd ud fra et adfærdsøkonomisk perspektiv og få et indblik i, hvordan du kan udvikle interventioner eller nudges på en nem og pragmatisk måde, så du umiddelbart kan bruge det i dit arbejde.

Vi starter i Aalborg 6. september kl. 17-19.

Så rykker vi til Aarhus 11. oktober 17-20.

Så bliver det Odense 25. oktober 17-20.

Og så slutter vi af på Frederiksberg i København 16. november 17-20.

Vi ses til efteråret.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret

Nogen burde gøre noget ved de skoletoiletter…

For anden gang i denne uge falder vi over en nyhed, der omhandler hvor ulækre skoletoiletter er på de danske privat- og folkeskoler. Så ulækre, at eleverne holder sig hele dagen for at undgå at skulle opholde sig på dem.

Skoletoiletter, tis, uhumsk, nudging, folkeskole, elever, ulækre, klamme

I går skrev dr.dk, at hele 67 % af eleverne i 4. og 5. klasse er uenige eller helt uenige i, at toiletterne er rene og pæne. Vores egen undersøgelse viser næsten de samme tal, dog for en bredere gruppe af elever (resultater offentliggøres i efteråret 2016).

Senere på dagen faldt vi over Dansk Folkepartis udmeldning på bt.dk om, at ledige burde blive sat til at holde øje med, om eleverne tisser ved siden af. Det synes vi bestemt ikke er en smart løsning, men vi takker DF for at sætte spot på problemet.

Det er desværre heller ingen nyhed. Det har eksisteret i årtier.

Skoletoiletter, tis, uhumsk, nudging, folkeskole, elever, ulækre, klamme

For to år siden ansøgte Decision Design om midler i Trygfonden for at komme problemet til livs ved at foretage et større kvalitativt studie med dertilhørende interventioner/løsninger på adfærdsproblematikken. Vi gik sammen i et konsortium med Københavns Kommune og Rådet for Bedre Hygiejne. Desværre fik vi afslag.

Det har ikke stoppet os fra at arbejde på en løsning.

I disse dage arbejder vi på et koncept til en skole i københavnsområdet, for vi er blevet kontaktet af flere, der synes, at tilstanden, som jo er forårsaget af vores børn, er så alvorlig, som den er.

Hvis der er flere potentielle samarbejdspartnere derude, som også gerne vil gøre noget for at finde en løsning på problemet, så sidder vi klar ved mailen (mail(at)decisiondesign.dk) og telefonen (21 20 52 44).

Vi glæder os til at vise jer resultaterne senere på året.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

People Power i Indien

Det er mandag morgen og solen er for længst stået op, da jeg (Thor) går ud i køkkenet for at lave morgenmad. Jeg tænder lyset. Så slukker jeg det igen, for jeg kan se, at der i forvejen er så lyst i køkkenet, at jeg ikke behøver lys. Det er virkelig sjældent, at jeg genovervejer en beslutning så banal og så indlejret i mine vaner, som det at tænde for en lyskontakt. Men i dag ændrede jeg min adfærd. Hvorfor? Er der noget, der har påvirket mig til det? Kan jeg komme i tanke om en samtale, en reklame, et budskab et eller andet sted, som har prøvet at fortælle mig noget? Nej.. Jeg kan ikke komme i tanker om det.

Der er uden tvivl rigtig mange mennesker, der dagligt ændrer en lille smule på deres vaner og rutiner, uden de lægger mærke til det. Det gør jeg også selv – i dag var bare en undtagelse, da lagde jeg mærke til det.

Fordi jeg arbejder med adfærdsdesign, så ved jeg, at der kan være tusind forskellige ting, som har kunne påvirke mig uden jeg lagde mærke til det. Alt omkring os påvirker os. En reklame, en samtale, en følelse, hvad de andre gør, osv. Nogle af disse handlinger er bevidst målrettet for at få os til at gøre noget bestemt, andre er ikke. Jeg vil gerne tro, at der er nogen, en eller anden gang, der, intentionelt eller ej, har gjort mig bevidst om, at det var en god idé at slukke lyset, hvis man i forvejen havde solen bragende ind ad vinduet. Der er ingen tvivl om, at jeg har lært hjemmefra og ved at følge den politiske debat om klimaændringer og forbrugernes medvirken til dette, at det er en god idé at tænke over sit forbrug af energi. Den rationelle erkendelse gjorde jeg mig for længe siden. Men hvad fik mig til at tage action lige præcis i dag?

Jeg har ikke noget svar på det spørgsmål, men det fik mig til at tænke på kampagner som Earth Hour og andre fine tiltag. Earth Hour er et fedt koncept, der stiller skarpt på et presserende og aktuelt problem, og så sparer det en masse energi lige præcis den dag, den time. Det er fedt stunt, men hvad nu hvis man kunne gøre noget, som ikke bare var en sjov kampagne én gang om året. Og hvad nu, hvis man kunne lave noget, der ikke bare på traditionel vis gik ud og oplyste folk om de negative og positive konsekvenser ved at bruge meget eller lidt energi.

Det har de gjort i Indien.

I det vestlige Indien, nærmere betegnet Mumbai. Her forsøgte man, med direkte inspiration fra adfærdspsykologien begyndte man at indsamle elregninger fra husstande i byen og udregnede det gennemsnitlige forbrug af elektricitet. Bagefter tilføjede man dette gennemsnit på elregningen, så det tydeligt kunne ses af modtageren af elregningen. Derudover påførte man en sur smiley, hvis modtagerens forbrug lå over gennemsnittet.

Skærmbillede 2016-06-20 kl. 11.31.46

En meget, meget simpel måde at forsøge at gøre noget andet for at ændre adfærd end ved at lave en million-dyr kampagne – fx betalt af vores egne skattekroner.

Vi bliver tit spurgt om, hvor meget vi så forventer at kunne påvirke målgruppen. Det er helt umuligt at sige. Er det 100%? Nej, det har vi endnu ikke set nogen eksempler på, så det regner vi ikke med. Er det 50%? Det er det nogen gange, men andre gange er vi helt nede i de små procentsatser. Som i Mumbai.

I Mumbai var resultatet nok til at det har en kæmpe effekt. Så stor en effekt, at det betyder, at hvis eksperimentet blev udrullet nationalt, ville over 17.000 landsbyer kunne få dækket deres behov for el – hele året.

Men i procent er det ikke så meget. 1,33 % reduktion i forbruget af el. Alene på grund af en lille ekstra oplysning, der fortæller modtageren, hvordan det går med forbruget ift. naboerne.

En lille ændring, der kan gøre en kæmpe forskel.

Kritikere kalder denne slags adfærdsdesign eller ‘nudge’ for at betragte os mennesker som for dumme til demokrati og at vi ikke er modne nok til vores frihed.

Vi kalder det almindelig kreativ nysgerrighed for bedre løsninger til nogle af samfundets største udfordringer.

Rigtig god mandag fra os her i Decision Design.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gå ikke glip af den nyeste viden

Gør som mange andre, og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du vil et par gange om måneden få en opdatering på, hvad der rører sig i Decision Design.
* = Obligatorisk felt

DecisionDesign

mail (at) decisiondesign.dk  |  Tlf: +45 21 20 52 44

Vesterbrogade 69, 3. sal  |  1620 København V
CVR: 35659498