Blog

Se klippet fra Detektor 11. maj

Detektor, dr2, danmarks radio, nudging, decision design, adfærdsdesign

 

Var du allerede gået i Store Bededags-mode sidste torsdag, da Decision Design igen gæstede Detektor?

Så frygt ej, du kan stadig nå at se klippet fra 11. maj her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

Detektor, DR2, Danmarks Radio, Nudging, nudge, decision design, adfærdsdesign, adfærd, puf

Udgivet i Ikke kategoriseret

Vi gæster Detektor – se med!

Detetktor, Decision Design, indbrug, DR2I maj måned medvirker vi i en række afsnit af Detektor, hvor vi forklarer forskellige smutveje (kognitive heuristikker), som hjernen tager, når vi træffer beslutninger.

I afsnittet i sidste uge fortalte Thor om, hvordan availability heuristic påvirker os i situationer, hvor vi ikke har den fornødne viden om, hvordan virkeligheden i realiteten ser ud. Det kan få de konsekvenser, at vi går rundt og tror ting om verden, som faktisk ikke er sande.

Nysgerrig?

Se klippet fra 4. maj her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

Nyt samarbejde i Ørestaden har lokket mig på metroen – Hitachi lokkede mig med i en film

 

 

Metroen. Et jernbanesystem i en metropol. Man transporteres fra A til B. Men den er også blevet til et ikon, der karakteriserer verdens mest populære byer: fra México City til Moskva, New York og Paris.

I København kører den uden chauffører og pt. i gang med at blive væsentligt udbygget. Jeg var overbevist om, at jeg altid ville tage min cykel. Jeg er jo københavner. Vi cykler. Det er det, vi er kendt for. Det er det, turisterne kommer for at se og være en del af – også selv om det virkelig er livsfarligt for de udefra kommende!

Nu har min pibe fået en anden lyd. Efter Decision Design har indgået samarbejde med kommunikationsbureauet Gottlieb & Co., der netop ligger lige bag Bella Sky, så giver det rigtig god mening at køre til Nørreport på min cykel og skifte til metroen. Hvis du nogensinde har kørt ned ad Ørestad Boulevard, forstår du hvorfor – der er langt, og det føles som om, at man aldrig kommer tættere sin destination!

Hitachi, der står bag den førerløse udgave af metroen i København, har produceret en film, hvor jeg (red. Thor Ridderhaugen, CCO i Decision Design) medvirker som eksempel på, hvad metroen er for en størrelse, hvad den tilfører vores by og hvad os københavnere egentlig er for nogen.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret

Vil du også lære det rette tidspunkt til at spørge om lønforhøjelse?

Lønforhandling, lønforhøjelse, løn, mus samtaler

Vi skal alle sammen igennem det – lønsamtalerne. Efteråret er tid for MUS-samtaler og lønforhandlinger, så hvordan gik det lige for dig i ’16?

Vi forbereder os alle sammen til det. Vi snakker med kollegaer om, hvad de tjener, vi tjekker lønstatistikkerne osv. Vi bruger tid på at finde gode argumenter for, hvorfor lige præcis vi fortjener en lønstigning eller en bonus. Men har du nogensinde tænkt over tidspunktet for, hvornår du skal spørge din chef om lønforhøjelsen?

Svaret er lige til: når din chef lige har spist!

I Israel har forskere undersøgt, om der er en sammenhæng mellem tid og sandsynligheden for, at en indsat bliver prøveløsladt. I Israel er det en dommer, der afgør, om den indsatte kan blive løsladt før tid. Dommeren får præsenteret relevante dokumenter om den indsatte, og derefter afgør dommeren, om den indsatte skal prøveløslades.

En forsker satte sig derfor for at undersøge, hvornår på dagen, at der var flest indsatte, der fik muligheden for at blive prøveløsladt. Her er, hvad forskeren fandt frem til:

ordinal

Af figuren ses det, at de første afgørelser i en ny session er markeret med en cirkel. Den første cirkel er en ny dag, mens de to næste cirkler er efter et måltid (formiddag og frokost). Det ses tydeligt, at andelen, der får tilladelse til prøveløsladelse, er højest lige efter et måltid (ca. 65 %), og falder herefter til nærmest 0 %. Specielt sidst på dagen, går det rigtig hurtigt med, for dommerne, at få opbrugt energien og dermed overskuddet til at give en indsat prøveløsladelse.

Så når du skal til at booke tider til MUS og lønsamtaler, så sørg for at booke en tid lige efter frokost (og det skal virkelig være lige efter frokost!) eller om morgenen. Held og lykke 😀

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret Mærker: , , , , , , ,

Derfor er rejseselskaber og kunder sjældent enige om en kompensations størrelse

Endowment effekt, kunde, rejser, ekstra bladet, adfærdsøkonomi, klager

Jul og nytår er for længst overstået, og for mange danskere betyder det, at de er hjemvendt fra ferier til varmere himmelstrøg. De fleste har forhåbentlig haft en dejlig ferie, hvor det meste har levet op til forventningerne. Men der er formentlig også få, der har været rigtig uheldige, og hvor rejseselskaber, hotellet eller andre, ikke har levet op til deres forpligtigelser.

I sommer bragte Ekstra Bladet flere artikler om forurettede danskere, der oplevede manglende eller dårlig service, uhumske forhold eller mangel på ydelser, som de allerede havde betalt for.

Læs artiklerne her:

http://ekstrabladet.dk/kup/200-danskere-fanget-i-klam-charter-faelde/6170910

http://ekstrabladet.dk/kup/danskernes-ferie-mareridt-saa-galt-kan-det-gaa/6133702

Når en kunde mener, at han eller hun ikke har modtaget den service eller det produkt, vedkommende har betalt for, så kan den pågældende søge om erstatning. Og i nogle tilfælde giver ankeklagenævnet dem helt ret og udbetaler erstatning.

Men det hænder ofte, at kunderne ikke er tilfredse med erstatningens størrelse – den er for lille. Samtidig hænder det også, at den part, der skal udbetale erstatning, synes, at den er for høj.

Hvad er det lige der sker her?

Det kan forklares med det, der i adfærdsøkonomien kaldes endowment effekten. Det betyder, at vi knyttes irrationelt til ting, når vi først har dem i vores besiddelse. Forskere i USA har undersøgt, hvad vi er villige til at betale for fx et krus og hvad vi er villige til at sælge det samme krus for, hvis vi allerede har modtaget det. Forskerne fandt frem til, at vi skulle have meget mere for at sælge kruset end vi selv er villige til at betale for det, hvis vi skulle købe det. Effekten kan faktisk allerede ses 2 min. efter, at forsøgspersonerne fik uddelt deres krus. Så længere tid skal der ikke til, for at føle ejerskab over en kaffekop til 12 kr.

Denne endowment effekt kan skyldes loss aversion. Loss aversion er, som vores trofaste læsere allerede ved, vores aversion mod at tabe penge (læs blogindlæg om loss aversion).

Tilbage til de skuffede rejsende. Rejseselskaberne er altså oppe imod den menneskelige psyke. Hvis et selskab sælger en rejse, hvor der på hotelværelset fx at finde en jacuzzi, så begynder kunden lige med det samme at føle ejerskab over den jacuzzi. Han/hun begynder måske at fantasere om, hvor dejligt det bliver at ligge der i boblerne med en drink i hånden. Når kunden så kommer frem til hotellet, og der mod forventning ikke er nogen jacuzzi at finde, så oplever kunden det som et tab. Kunden føler altså et tab af noget, som vedkommende i perioden op til ferien har fået ejerskabsfølelse omkring.

Størrelsen af dette tab, kan af kunden føles som mellem 2,5 til 14 gange mere, end hvad vedkommende i første omgang betalte i tillæg for at få jacuzzien. Derfor vil en evt. kompensation sjældent føles tilstrækkelig fra kundes side, og dermed vil det være utroligt svært f0r rejseselskabet at komme positivt ud af miseren, da det enten må leve med, at deres kunde bliver utroligt skuffet (føler ikke de har fået tilstrækkelig kompensation) eller udbetale betydeligt større kompensationer end tidligere (meget dyr løsning).

Så rejseselskaber, lad være med at love mere end I kan holde, det bliver utroligt dyrt for jeg i det lange løb.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret

Post december – 6 gode råd til at spare

Spar penge, januar, besparelser, økonomi, opsparing, sparegris

Jul og nytår er (vel)overstået og januars mørke har overtaget julelys og nytårets fest og farver. December er overstået og nu er det måske tid til at spænde livremmen – hvad økonomien angår. December er nemlig lig med øget forbrug i form af gaver, mad og drikke. Derfor kan januar være hård for mange, når det kommer til pengebeholdningen.

Frygt ej – Decision Design giver dig her 6 gode adfærdsøkonomiske tips til, hvordan du gør det nemmere for dig selv at spare lidt mere:

Lav en lommetyv

Inden du får din løn ind på kontoen, så sørg for at have lavet en fast månedlig indbetaling til en opsparing eller på dit lån eksempelvis. Hvis du får lønforhøjelse eller tillæg til din løn, så sørg for at sætte fx halvdelen ind på din opsparing. Du vil ikke føle det som et tab eller som lavere løn, fordi du alligevel ikke havde den højere løn til at starte med.

Hav en ’sparemønt’ eller et andet symbol på dig

Du er konstant bombarderet med reklamer og kommunikation, der forsøger at få dig til at købe, men sjældent til at spare. Prøv at lave dit eget ’spare-symbol’. I et studie på Duke Universitet i USA, viste det sig, at de forsøgspersoner, der havde en guldmønt på sig, for at minde dem om at spare, havde sparet dobbelt så meget som de, der ikke havde en ’sparemønt’.
Du kan supplere det med at skrive et mål ned på papir, fx “5.000 kr. til skiferie inden uge 7”, og put det i pungen eller lommen, så du dagligt bliver mindet om dit mål.

Betal mindre udgifter med kontanter

Betal med kontanter, så bruger du færre penge. Ved elektroniske betalinger føler du ikke ’smerten’ ved at bruge penge. Når vi betaler med kontanter, kan vi fysisk se, at pengene forlader os og vi bliver opmærksomme på, at der er færre penge til at bruge på andre ting. At droppe dankortet helt er måske lige i overkanten, men betal med kontanter ved fx køb af ting og sager under 100 eller 200 kr.

Ryd ud i pungen

Du vil helst ikke bryde en ny pengeseddel. Så put alle dine 50’ere, 20’ere og så fremdeles i en sparegris eller en skotøjsæske, så du har pengesedler i pungen, du helst ikke vil ‘bryde’.

Gør det mere besværligt at shoppe

Når du shopper online har du muligheden for at gemme dine betalingsoplysninger til næste gang, du vil købe noget. Det skal du helst undgå. Hvis du allerede har gemt dine oplysninger, så gå ind og slet dem. Jo mere besværlig en handling er, jo mere tid har du til at overveje, om det forestående køb nu også er helt nødvendigt.

Sænk forventningerne 

Hvis du ikke helt når dine spare-mål måned for måned, så sænk målet – fx til halvdelen. Vi har en tendens til at blive over ambitiøse i begyndelsen, og efterhånden som tiden går, napper vi mere og mere fra opsparingen. Giv dig selv lov til ikke at være overdrevet ambitiøs og start med mere realistiske mål.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret

Skal du også lære mere om nudging på Hornbæk Bibliotek i aften:)?

160116-dgi-0013

Thor holder foredrag om nudging og adfærdsdesign i et hverdagsperspektiv i aften på Hornbæk Bibliotek kl. 19-20.

Det koster en halvtredser.

Bestil billetter her.

Læs mere om foredraget her.

Vi ses!

 

Udgivet i Ikke kategoriseret

Kan man påvirke kvinder til at klare sig værre i tests – fordi de er kvinder?

Mathematician

Kamilla er 19 år gammel og hun har i alle tre af sine gymnasieår arbejdet flittigt og hårdt for at klare sig godt og få gode karakterer. Nu glæder hun sig helt vildt til at blive færdig og høste frugterne af hendes arbejde og hårde slid. Nu skal de sidste eksaminer bare overstås og så kan hun langt om længe sætte den famøse rød/hvide hue på sit hoved af hendes sidste eksaminator – hendes yndlingslærer, dansklæreren.

Inden Kamilla har påbegyndt alle hendes skriftlige eksaminer, har hun til hver af dem skulle udfylde nogle informationer om hende selv. Bl.a. hendes eksamensnummer, selvfølgelig, og så nogle informationer omkring hendes køn og alder. Det er der intet unormalt i. De demografiske data skal bruges af undervisningsministeriet til at forme et statistisk billede af, hvilke demografiske faktorer kan tænkes at have indflydelse på, hvor godt vores kære gymnasieelever klarer sig.

Kamilla klarer sig rigtig fint i hendes skriftlige eksaminer, synes hun selv, men da de skriftlige karakterer bliver offentliggjort, bliver hun alligevel lidt skuffet. I matematik fik hun ikke så høj en karakter, som hun havde forventet, og den lever heller ikke op til hendes flotte årskarakterer.

Øv. Hvorfor gik det galt, hvad gjorde hun forkert? Er det fordi, hun fik eksamensangst, for lidt søvn eller forberedte hun sig ikke godt nok?

Adfærdsøkonomien har et muligt svar – og hvis der er nogen derude, der har et lignende studie med MÆND, så er vi meget interesserede i at blive klogere:)

Studier viser nemlig, at bliver man bedt om at svare på spørgsmål om køn eller etnicitet, inden man påbegynder en test af en art, så kan det påvirke det endelige resultat. Den er god nok. Det kræver dog, at du tilhører en gruppe, hvor der i samfundet er en eller anden form for myte om den pågældende gruppe (fordomme), fx at kvinder er dårligere til matematik end mænd. Hvis dette er tilfældet, som fx i situationen med Kamilla, ja, så vil du potentielt klare dig dårligere!

Forskere har nemlig i en række forsøg påvist, at så få og umiddelbart ligegyldige informationer om dig selv, som fx at skulle skrive sit køn, er nok til at aktivere den kognitive bias, der i adfærdsøkonomien kaldes ’stereotype threat’. Dermed ville Kamilla, hvis hun ikke var blevet spurgt om at udfylde sit køn i starten af hendes eksamen, potentielt have scoret en højere karakter.

‘Stereotype threat’ går altså ud på, at man i pressede situationer kan være tilbøjelig til at leve op til de stereotyper, der kan være om fx ens køn, etnicitet eller sociale baggrund. Hvis man inden testen bliver gjort opmærksom på ens køn, så vil det påvirke din kognition og derved din selvtillid og evner til at performe, og så vil man potentielt begynde at leve op til stereotypen.

I et forsøg delte man en gruppe mænd og kvinder op i to (blandede grupper) og gav den ene gruppe nemme matematiske opgaver, mens den anden gruppe fik sværere matematiske opgaver. Inden testen havde forskerne sikret sig, at deres matematiske niveau lå på samme niveau, og at alle, både mænd og kvinder, syntes at de selv var ret gode til matematik og gik lige meget op i at være gode til matematik. Så er det på plads. Nu til resultatet.

test_difficulty

Af figuren ses det tydeligt, at gruppen med de lette spørgsmål klarer sig lige godt, men når mænd og kvinder bliver lidt mere presset på sværhedsgraden af de matematiske opgaver, så klarer mændene sig betydeligt bedre.

I et andet forsøg på at påvise ’stereotype threat’ fra samme studie, delte man en gruppe mænd og kvinder op i to (igen blandede grupper) og gav dem hver en relativt svær matematisk test. For den ene gruppe af forsøgspersonerne oplyste man dem om, inden testens påbegyndelse, at denne test førhen havde vist forskelle i, hvor godt mænd og kvinder klarede sig i testen. Altså gjorde man det tydeligt, selv om dette ikke var sandt, at kvinder performede værre end mænd i netop denne test. For den anden gruppe af forsøgspersoner oplyste de dem om, at der ikke tidligere havde vist sig at være forskel i mænd og kvinders performance i testen.

skaermbillede-2016-09-20-kl-11-15-14

 

Se så hvad der skete!!! Forskellen fra den ene til den anden gruppe er ikke til at tage fejl af.

Det ses tydeligt af grafen, at der er en uoverensstemmelse mellem gruppen af forsøgspersoner, der blev oplyst, at kvinder tidligere havde klaret sig værre end mænd.

Det kan også gå den anden vej. Fx eksisterer der en myte, som lyder, at asiatere er særligt gode til matematik og teknik. Så hvad sker der, hvis en med asiatisk baggrund skal tage en matematisk test og lige inden besvarelsen får stillet spørgsmålet om etnicitet?

Så klarer de sig bedre!

Og nu til finalespørgsmålet. Hvad sker der, hvis en asiatisk kvinde skal tage en test i matematik?

Det kommer an på, hvordan forsøgskvinden bliver påvirket i den specifikke situation. Hvis kvinden bliver spurgt ind til køn, så klarer hun sig dårligere. Men hvis hun bliver spurgt ind til hendes etnicitet, så vil hun klare sig bedre!

Derfor er det ikke lige meget, hvad vi bliver påvirket til at tænke på lige inden, at vi fx skal tage en vigtig eksamen, da det kan have store konsekvenser for eksaminanterne, som Kamilla, både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Gå ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her.

Udgivet i Ikke kategoriseret

Energistyrelsen tager Decision Designs anbefalinger et skridt videre

skaermbillede-2016-09-26-kl-12-55-25

I en pressemeddelelse i dag offentliggør Energistyrelsen deres ny LED-kampagne, som har til formål at få danske detailbutikker til at skifte til LED-lyskilder. Decision Design udarbejdede to større undersøgelser for netop Energistyrelsen i sommeren og vinteren 2015, der blandt flere ting især pegede på at gøre det så nemt som overhovedet muligt for detailvirksomhederne at forstå og blive overbevist om, at belysning også har betydning for bundlinjen.

Læs Energistyrelsens indlæg her. 

Dyk ned i vores analyse og gå efter hovedpointerne i de orange bokse (det tager 3 minutter at læse).

Gå heller ikke glip af den seneste viden inden for adfærdsdesign og nudging, og meld dig til vores nyhedsbrev her

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gå ikke glip af den nyeste viden

Gør som mange andre, og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du vil et par gange om måneden få en opdatering på, hvad der rører sig i Decision Design.
* = Obligatorisk felt

DecisionDesign

mail (at) decisiondesign.dk  |  Tlf: +45 21 20 52 44

Vesterbrogade 69, 3. sal  |  1620 København V
CVR: 35659498